Nordisk Aluminat A/S

Nordisk Aluminat A/S har siden stiftelsen i 1991 udviklet og produceret aluminater af høj kvalitet til anvendelse i vandrensningsprocesser, betonindustrien og en lang række industrielle processer.

I 2005 idriftsatte Nordisk Aluminat A/S en moderne PAC (polyaluminumklorid) produktionslinje.

Vores produktportefølje er karakteriseret ved et højt indhold af aluminium, og derfor et attraktivt og effektivt alternativ til andre flokkuleringsmidler på markedet. Vores udviklingsafdeling arbejder konstant på at forbedre og optimere vores produkter, således at vi kan fastholde vores position som attraktiv leverandør blandt vores kunder over hele Europa.

Nordisk Aluminat A/S er certificeret i henhold til ISO 9001 og ISO 14001.

Just-in-time Leveringer

Forskellige kunder kræver forskellige løsninger. Hos Nordisk Aluminat A/S behandler vi alle kunder individuelt. Vi kender betydningen af en troværdig leverings- og værdikæde. Uanset om du har preference for leverancer i IBC eller tankbil, specialtilpassede produkter, der præcist matcher dine specifikationer, kort eller lang leveringsplanlægning – så er Nordisk Aluminat A/S din partner, der kan realisere dine krav til on-time leverancer til konkurrencedygtige priser.

Teknologi & Kapacitet

State-of-the-Art produktionsprocesser kombineret med skalérbar kapacitet, gør det muligt for Nordisk Aluminat A/S at tilbyde en vifte af produkter, der lever op til de flestes krav. Vores teknologi og produktionsmetoder sikrer en høj og ensartet produktkvalitet til gavn for vores kunder og miljøet.

Politikker

Overordnet politik

Nordisk Aluminat A/S skal være i tæt dialog med kunder, leverandører og myndigheder.

Vi skal både udvikle produkter, som er fleksible, og produkter, der tilpasses enkelte kunders ønsker.

Vi skal være på forkant med udviklingen, så vi kan tilbyde vores kunder fremtidssikrede løsninger.

Vi vil gennemtænke enhver løsning af en problemstilling i forhold til produktkvalitet, ressourceforbrug, sikkerhed og miljøforhold.

Vi skal være en rummelig arbejdsplads, som ud over at overholde regler og overenskomster på det danske arbejdsmarked også tager hensyn til den enkelte medarbejders situation – både på arbejde og privat.

Vi skal udvise socialt ansvar ved at støtte op om lokale virksomheder/projekter og bidrage til vækst i Danmark.

Kvalitetspolitik

Gennem et åbent og konstruktivt samarbejde med kunderne vil vi sikre, at deres behov og ønsker er klart afdækket og defineret og at kunderne ved, hvad Nordisk Aluminat A/S kan tilbyde. Oplevelsen af samarbejdet måles løbende med henblik på forbedringer.

Løbende dialog med transportørerne skal sikre, at information om eller fra kunderne ikke går tabt.

Løbende dialog mellem ledelsen og medarbejderne skal sikre, at vi når den højst opnåelige proces- og produktkvalitet.

Miljøpolitik

Nordisk Aluminat A/S ønsker at være en grøn virksomhed med minimalt forbrug af ressourcer i produktionsprocessen, recirkulering af spildevand og emballage samt minimal påvirkning af natur og miljø omkring virksomheden.

Vi ønsker at samarbejde med leverandører, som ligeledes arbejder for en minimal miljøpåvirkning.

Vi ønsker at bidrage til et renere miljø via udvikling og produktion af produkter bl.a. til effektiv vandrensning, fremstilling af katalysatorer, bekæmpelse af partikelforurening og Svanemærket sne- og glatførebekæmpelse.

Vi forpligter os til løbende at forbedre virkomhedens miljøforhold, overholde relevante lovmæssige krav og andre krav, som vi har tilsluttet os, samt at forebygge forurening.

Arbejdsmiljøpolitik

Nordisk Aluminat A/S kræver, at alle medarbejdere prioriterer sikkerhed og sundhed meget højt i deres daglige arbejde – virksomheden stiller de ting til rådighed, som det kræver.

Medarbejderne har stor indflydelse på planlægning og udførelse af eget arbejde – og ansvar for at opgaverne bliver løst.

Virksomheden giver medarbejderne mulighed for at udvikle sig fagligt gennem netværk og kurser.

Vi fører en åben dialog med interessenter om alle forhold, der kan medvirke til at forbedre sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen.

ISO 9001 Certifikat
Nordisk Aluminat A/S er certificeret i henhold til ISO 9001.

Download ISO 9001 certifikat her

ISO 14001 Certifikat
Nordisk Aluminat A/S er certificeret i henhold til ISO 14001.

Download certifikat her